Svend 1. Tveskæg

Svend Tveskæg, dansk konge fra 987-1014. Han kommer til magten efter et opgør med sin fader. En af hans støtter er Palnatoke, som oprindelig tjener kongen Harald Blåtand. Palnatoke skal på et tidspunkt have pralet af sine skydefærdigheder med bue og pil overfor Harald. Sagen udvikler sig, og Palnatoke bliver af kongen tvunget til at skyde et æble af sin søns hovede. En anden historie fortæller, at han står han på ski ned ad Kullen. Turen ender med, at hans ski knustes mod klipperne, og han lader som om, han er omkommet i styrtet. Herefter slutter han sig til Svend Tveskægs Jomsvikingerne. Nogen mener, at det er samme Palnatoke, som bliver Harald Blåtands banemand.

Det meste af sin regeringstid bruger Svend på at udplyndre England, og han ender med at erobre hele England. De første togter til England foregår i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggveson. Siden bliver de uvenner, og danskerne og svenskerne indgår en alliance mod Norge. Og i år 1000 i slaget ved Svold falder Olav, Svend Tveskæg bliver overherre i Norge.

Svend Tveskægs søster gifter sig med vikingehøvdingen Pallig, der senere skifter til den engelske kong Ethelreds side. Men i 1001 skiftede Pallig tilbage til Svend Tveskæg, og den rasende Ethelred beordrer alle danere i landet dræbt. Siden slutningen af 800-tallet har mange danskere bosat sig i den nordøstlige del af England, der havde fået navnet Danelagen. Blandt de dræbte er både Pallig og Svends søster Gunhild. I 1003-1004 angriber han atter England, og det går hårdt ud over byerne. Og i år 1013 vender han tilbage med en større hær og ender med at erobre hele England, og Ethelred må flygte til Normandiet. Svend dør dog allerede den 3. Februar 1014 i grevskabet Lincoln. Han begraves først i York Minister og senere overføres han til Roskilde Domkirke.